Ligesom I bruger advokatens rådgivning til det juridiske og bankens rådgivning til det økonomiske, bruger I mig og min rådgivning til de fysiske rammer – det som hele jeres boligkøb handler om – nemlig at skabe et nyt hjem og hvordan det kommer til at fungere, opleves og ser ud.

Med udgangspunkt i jeres behov og boligens muligheder, laver jeg en analyse og kommer med konkrete råd til, hvordan I får mest ud af boligen.
Jeg hjælper jer med at forstå, visualisere og rumliggøre den, så I bliver trygge ved at købe en bolig, I aldrig har set, og så I kan træffe en lang række beslutninger, som følger med et projektsalgskøb.
Rådgivningen består af samtale, analyse, plantegninger, indretningsforslag, 3D animationer hvor I går igennem boligen, referencer mm.