Hvordan bor man 2 voksne og 2 børn på 5. sal uden elevator i en 3-værelses bolig på 69 m2 og skrå vægge? Læs med her, for det var hvad vi gjorde, før vi flyttede til Carlsberg Byen. Vi havde måske ikke selv regnet med, at vi ville blive boende i 5 år, og de 3 af dem med børn, men boligen voksede med os, og vi justerede den løbende, så den passede til vores hverdag og familieliv.
Boligen er en klassisk lille lejlighed med køkken, badeværelse og 3 rum, som næsten er lige store. Det som vi faldt for ved boligen, var planløsningen og beliggenheden. Mange af de boliger, som vi havde set på nettet, havde f.eks. ikke separat bruseniche, og her var en bolig hvis badeværelse, tilmed havde vindue til det fri! Vi har altid sagt til os selv og hinanden: ”Småt men godt”. Planløsningen gjorde det f.eks. muligt at leje den ud til 3, hvis vi havde brug for det, eller leje et værelse ud, hvis vi kom i økonomiske vanskeligheder. Det blev aldrig aktuelt, men da vi blev færdige som arkitekter for 7 år siden, var arbejdsløsheden blandt nyuddannede ekstremt høj.
Ved indflytning havde vi sat alle vægge i stand (noget med 45 gipsplader og 200 kg. sandspartel), og efter et år renoverede vi køkkenet med nye vægge, gulve og inventar, som optimerede og udnyttede pladsen bedre. Vi flyttede f.eks. vasken hen foran vinduet, så vi fik mere bordplads. Lidte senere fik vi altan mod vest fra vores spisestue. De tidligere beboere boede der med ét barn på 3 år og havde valgt at bruge rummene som vist på plantegningen ovenfor.
Indlæg fortsættes nedenfor billeder…
Da vi flyttede ind, valgte vi det lille værelse mod øst, som soveværelse, og de to store rum som hhv. spisestue og stue. For os gav det mening at de rum vi brugte mest i løbet af dagen, var de ”største”.
Da vi fik vores datter, sov hun i en tremmeseng ved siden af os, og mens hun voksede sig større, talte vi om, hvordan vi skulle indrette os, hvis hun ikke skulle blive ved med at sove ved siden af os. Skulle vi give hende vores soveværelse, som hendes værelse? Og så skulle vi sove i spisestuen og flytte spisepladsen ind sammen med sofa i stuen? Eller skulle hun have værelse i spisestuen, så vi beholdt vores soveværelse? Uanset hvilken kombination vi undersøgte, var vi aldrig helt tilfredse, for vi var faktisk glade for rumfordelingen, og de mulige løsninger var ikke optimale af den ene eller anden grund.
Lige indtil vi fandt på at lave et lille bitte værelse til hende som et indhak i vores stue – lige stort nok til at hendes seng på 60×120 kunne stå der. Det lille værelse blev udført med ’vinduer’ for indirekte lys, og en disk med skodder gjorde værelset til et legehus.
Med denne løsning kunne vi beholde vores eksisterende rumfordeling, og vores datter kunne få et sted at sove. Legen foregik på kanten mellem værelset og stuens modstående væg, hvor vores arkitekturbøger blev udskiftet med legetøj i børnehøjde.
Vi beholdt hendes tremmeseng ved siden af vores i soveværelset, så i perioder hvor hun sov dårligt, havde mange opvågninger eller var syg, kom hun ind til os, uden hun skulle ligge mellem os i den, i forvejen, lille seng.
AY STUDIO 