Jeg har hjulpet en familie i Nødebo med at optimere og omdanne deres smukke arkitekttegnede parcelhus fra 1972. Her bevares husets særlige kvaliteter, mens planløsningen og inventaret ændres, så de understøtter en moderne families behov.
Ændringerne omfatter en sammenlægning af rum, udvidelse af badeværelse, nye rumlige sammenhænge samt arkitekttegnet inventar til køkken, bryggers, entré og stue, som udføres af en møbelsnedker.
Renoveringen er under udførelse – jeg glæder mig til at vise billeder, når huset står færdigt.
Analyse
Huset er ca. 180 m2 stort og er disponeret som en vinkel med et gårdrum og have, der orienterer sig mod sydvest. Den ene længe består af ankomst med bryggers og entré, en forældreafdeling, køkken samt stor stue. Den anden længe, Vestfløjen, består af en værelsesfløj på 3 børneværelser med egen indgang og bad/toilet.
1) Bryggers, entré og forstue
Tilsammen udgør de tre rum 16 m2, men hver for sig føles entréen og bryggers trange, og forstuen fungerer reelt kun som et fordelingsrum med mange døre. Familien mangler plads til overtøj, sko, tasker og cykelhjelme, og de mangler plads til at komme i tøjet og ud af døren.
2) Køkken
Køkkenet er i dag et separat rum med en lille spiseplads, mens der er en større spiseplads i stuen på den anden side af døren. Selve rummet er ganske stort – over 12 m2 – men familien mangler arbejdsplads og opbevaring i køkkenet. De savner ligeledes et åbent køkken i forbindelse med stuen, så familien kan være tættere sammen – også mens en laver mad og de andre er i stuen.
3a og 3b) Værelser
Huset er disponeret med en decideret voksen- og børneafdeling, som ligger i hver sin ende af vinkelhuset. En oplagt løsning, når man har så store børn, at de gerne vil kunne trække sig i løbet af dagen og ikke har brug for deres forældre i løbet af natten. En upraktisk løsning, hvis man er en småbørnsfamilie.
Familien savner at have sove- og børneværelse tættere på hinanden, og de savner at værelserne er koblet bedre på stuen, så deres børn kan lege på værelset, men samtidig være tæt på mor og far.
4) Badeværelse vestfløj
Forældrene ønsker at flytte deres soveværelse til Vestfløjen for at komme tættere på børneværelserne, men her er er badeværelset småt og uden plads til opbevaring – og det ville i givet fald være deres primære badeværelse. Det er tydeligt at det er badeværelset i forældreafdelingen som er prioriteret som det primære badeværelse.
5) Stuen
Stuen er tænkt som husets hjerterum – det mærkes, ses og fornemmes ganske tydeligt – særligt det skrå loft beklædt med cedertræsbrædder giver huset sin egen karakter. Rummet har naturligt flere zoner til forskellige formål og måder at være sammen på, men det kan også være et rum, som kan være svært at indrette og udnytte optimalt.
Fokus
I selve omdisponeringen af huset har fokus været at bevare og genbruge så mange eksisterende vægge i skabelsen af nye rum. Dette er bl.a. for at så mange gulve som muligt kan bevares. Dette gjorde sig særligt gældende for Vestfløjen.
Det har været hensigten at skabe funktionelle løsninger, som både tilgodeser den nuværende familiesammensætning, men som også tager højde for et senere tidspunkt med nye behov og større børn.
Dernæst har det været vigtigt at få integreret noget mere opbevaringsplads. Hvis man mangler opbevaringsplads til alle ens ejendele, hvad enten det er køkkenmaskiner, vaser eller tøj, så får man hurtigt følelsen af at ens hjem ikke er stort nok. I denne bolig er der plads nok – også til at få integreret en masse opbevaring, så andre områder opleves rumlige og ryddelige
Stuen er i dag meget velfungerende, og det er kun gulvet som renoveres ved slibning. I dette rum er fokus derfor at tydeliggøre de forskellige zoner, og skabe en bedre sammenhæng med husets øvrige rum.
Bryggers og entré
Med ønsket om at få mere opbevaringsplads og en mere rummelig entré er bryggers, entré og forstue slået sammen til ét stort rum. Der er naturligvis fordele ved at adskille entré og bryggers, men i dag er entréen så lille, at familien ikke har plads nok til deres overtøj og til at hjælpe børn i tøjet. Dernæst synes de, at de mange døre er i vejen, og rummene føles meget trange.
I det nye forslag er der skabt mere opbevaringsplads, men også mere plads at bevæge sig på.
Når hoveddøren åbnes mødes man af en lav integreret bænk, som visuelt ikke fylder så meget. Bænken har to små skuffer, hvor familiens yngste medlemmer kan opbevare deres huer, vanter osv.
Garderobemøblet på modsatte side skaber masser af plads til overtøj, sko, tasker, nøgler mv., men man kan samtidig fornemme hele rummets størrelse, fordi garderobemøblet er åben for oven. Den åbne funktion gør det også muligt at komme til tøjet fra begge sider. I den åbne del er der både plads til lange frakker og jakker i to niveauer; til børn og vokse.
I bunden er der plads til sko fra begge sider og ovenover er der små skuffer til småting, nøgler, vanter osv.
På væggen ind mod køkkenet er der disponeret med et højskab og to lave skabe med bordplade henover, som skaber et naturligt sted til afsætning.
Jeg har designet de tre møbler til entréen og bliver udført af en møbelsnedker. Møblerne er tænkt i olieret eg med greb i messing.
På væggen ind til stuen skjules ’bryggersdelen’ – vaskemaskine, grovvask, viktualie, værktøj, lager mv. bag bølgende gardiner. Gardiner vil både afhjælpe rummets akustik, men vil også bløde rummet op. Bag gardinet kan familien disponere pladsen efter behov og vælge en mere budgetvenlig indretning ift. de tre rummøbler som laves af snedker.
Adgangen mellem bryggers og køkken flyttes tættere på stuen og den almindelige dør erstattes af en skydedør. Herved er det fortsat muligt at lukke af mellem køkken og bryggers, men dørbladet tager hverken plads i køkken eller bryggers, når den står åben.
Køkken
Stue
Vestfløj – værelser og bad/toi.
AY STUDIO 